Major Love Prayer/Meditation - www.majorloveprayer.org
HVEM: Michael Jackson Fans rundt om i verdenen og andre, som ønsker at helbrede jorden sammen med os. Alle er velkomne!
HVAD: Major Love Prayer er inspireret af Michael Jacksons ønske om at helbrede verdenen og er en månedlig tilbagevendende begivenhed; der foregår på samme tid jorden rundt, i alverdens lande. Vi forbindes spirituelt i kort tid for at sprede en positiv energi af kærlighed, fred og helbredelse til alle. Som Michael Jackson synger i sangen ”Another Part of Me” ”We’re sending out a major love” (”Vi sender en stor kærlighed”)
HVORNÅR: Den 25. i hver måned præcis kl. 14.00 Los Angeles tid. Du kan gå ind på www.majorloveprayer.org for at se nedtællings-uret til bønnen og finde den rigtige tid i dit land. (Det er bedst at være klar ca. fem minutter før bønnen begynder).
HVOR: Hvorsomhelst!! Du kan deltage ligegyldigt hvor du er. Det ideelle sted er et, hvor du kan slappe af og være uforstyrret i ca. femten minutter.
HVORDAN: Denne bøn/meditation/bekræftelse involverer deltagere verden over, så de foreslåede instruktioner herunder er ikke religions-specifikke eller kendetegnende for en given åndelig praksis. Du må gerne tilpasse detaljerne i overensstemmelse med din egen overbevisning og egne ønsker.
Forberedelse (5 minutter eller mere før bønnen, hvis det er muligt)
- Sæt dig i en behagelig stilling og slap af . Træk vejret dybt og roligt. Lad al stress fortage sig. Du kan vælge at lytte til afslappende eller inspirerende musik (såsom Heal The World, We are the World o.s.v.), fremsig en speciel bøn eller et mantra, bed for Michael, hans familie eller andre, tænd et stearinlys o.s.v. Tænk så på hvad vores fælles hensigt er - at sprede kærlighed, fred og helbredelse verden over
- Luk øjnene og fokusér på KÆRLIGHED; på følelsen af at give og modtage kærlighed. Føl kærlighed for dig selv, for din familie, for dine venner, for Michael, for jorden, for Gud/Universet/Skaberen (alt efter din egen tro) og så fremdeles. Føl denne kærlighed i dit hjerte.
- Forestil dig de tusinder af andre verden rundt, som gør det samme på nøjagtigt samme tid.
- Lad denne følelse af kærlighed udvide sig med glæde og forbinde sig til alle de andre, der tager del i dette (måske endda inklusiv Michael, hvis du kan tro på det!). Du er nu en del af et kæmpe net af verdensomspændende kærlighed.
- Denne kærlighed spreder sig nu ud over hele kloden. Forestil dig, at den fortsætter med at sprede sig og blidt favner Jorden, går gennem alt levende, helbreder dyrene, skovene, luften, havene, menneskene, alt. Vi føler fred. Vi er helbredte. Vi er kærlighed. Vi er ét!
- Bliv i følelsen i et par minutter, så længe du finder det behageligt. Du kan fortsætte dette i nogle minutter, hvis du ønsker. Inden du åbner øjnene igen, så husk at takke alle for denne helbredende indsats. Med hjernen og hjertet sig ”Tak” til de andre fans og deltagere, til Gud/Universet/Skaberen og til Michael for den kærlighed og inspiration, der har bragt os sammen i dag. Ønsk det bedste for alle. Åbn nu dine øjne, træk vejret dybt og vær bevidst om at du er i sikkerhed og hviler i dig selv. Du er stærk, rask og elsket.
[på engelsk] . . . ♥ Mange tak to Ingeborg for this translation to Danish! ♥ . . . added Jan 5, 2010
Download printable PDF version
1 COMMENTS:
Thank you, Ingeborg, for your translation to Danish that took you time and effort. This is one small step to a world-wide coverage but a giant step for the good.
:-)
Post a Comment